Prædiken til FDF K13's 100 års jubilæum lørdag den 20. maj
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus - Amen
Det er godt at se så mange i kirken. Og det er godt at se så mange blå skjorter.
I dag er vi rigtigt mange i kirken. Det er vi faktisk ret tit i den her kirke. Og engang imellem er vi endnu flere - da er vi så mange, at der hverken er helt eller halvt plads til alle i kirken. Sådan er det for eksempel, når vi har konfirmation her i kirken. Og i gamle dage var det endnu værre, da var der så mange konfirmander, at selv om hver konfirmand kun måtte have 3 gæster med, blev man alligevel nødt til at holde 2 konfirmationsgudstjenester lige efter hinanden, for at få alle konfirmeret.
Det betød så, at alle de andre gæster og alle konfirmandernes venner, stod udenfor og ventede på konfirmanderne, når de kom ud. Og når der var fuldt af mennesker udenfor, så kunne folk ikke komme ud af kirken – hvilket var lidt af et problem, når der skulle være endnu en konfirmation, med lige så mange mennesker lidt senere.
En gang var der sådan et kaos udenfor kirken, at der gik panik i kordegnen. Da folk ikke ville flytte sig, tog han telefonen og ringede til en af FDF’er ved kirken, som også var politibetjent: Du må komme med det samme og fjerne alle disse mennesker, sagde kordegnen – vi kan hverken komme frem eller tilbage. ”Det kan jeg ikke, svarede politimanden, for I har jo selv inviteret dem ”Hvad mener du?” svarede kordegnen, vi da ikke inviteret nogen? Jo, sagde FDF’eren, der står med store bogstaver over jeres dør: Kom og se!!
Vi har et begreb, som hedder en fordom! Det er, når vi uden at have prøvet det, er sikker på, at det er forkert, eller kedeligt. ”Hvorfor går du ikke til FDF? – nej, det er kedeligt! Men hvordan kan du vide det, når du ikke har prøvet!
Fordomme er noget af det mest negative, der findes. Fordomme er den situation, at man allerede har bestemt hvordan noget er, før man har prøvet det, eller hvor man har en mening om, hvordan nogle personer er, før man har mødt dem, og holder fast i den mening, uanset hvad der sker.
Jeg tror, at I alle på en eller anden måde har mødt fordomme. I Jylland har man den fordom overfor folk fra København, at de er meget gode til at snakke, men ikke særligt gode til at lytte. Men vi behøves slet ikke tage så langt væk for at finde nogle fordomme. I hørte i den lille dramatisering, at på Nørrebro bor der kun indvandrere, og de arbejder alle som grønthandlere eller som taxachauffører. Det er også en fordom.
Men her ude på Amager kan vi også sagtens finde fordomme – som at folk, der bor i Urbanplanen, er tabere, eller at dem, som går på Sundbyøster skole ikke er helt så kloge som dem på de andre skoler.
Den berømte fysiker Albert Einstein sagde engang, at det er lettere at spalte et atom end at fjerne en fordom! Når folk først en gang har sat sig en fordom i hovedet, er det næsten umuligt at overbevise dem om, at den er forkert. For der er kun en måde at få ændret sig fordom, og det er den, som vi hører om i den lille fortælling om Filip, hans bedste ven Natanael, og Jesus. Natanael har en fordom om, at alle der kommer fra Galilæa, ikke er gode mennesker. Og da Filip har mødt Jesus, og ved, at det ikke passer, så vil han ændre på den fordom. Men i stedet for at diskutere med Natanael, siger Filips bare: Kom og se.
For skal man ændre på nogle fordomme, skal man åbne sig op – se på tingene med nye øjne. Så skal man være parat til også at prøve, om fordommen virkelig passer. Det gør Natanael, og finder ud af, at han tog fejl.
I dag fejrer vi FDF K13’s 100 års jubilæum. Og historien om FDF handler også om nogle, som valgte at se på tingene med nye øjne. Dengang var der ikke mange muligheder for børnene i byerne. Lejlighederne var små, og der var mange i dem, så der kunne de ikke være. Der var ingen børnehaver fritidshjem eller klubber, og ingen til at se efter børnene. Var man barn dengang, så var der ikke mange oplevelser. Og mange af disse børn endte som ballademagere – hvad der fik folk til at se skævt til dem. Der var en god gammeldags fordom om, at disse arbejderbørn kun var ballademagere, som skulle have nogle tæsk, indtil de lærte at opføre sig ordentligt.
Men det var det ikke alle, der var enige i. Der var nogle, der ikke ville lade sig styre af fordommene, men i stedet lade sig styre af det, som så flot hedder en kristen livsindstilling – nemlig at vi skal tage os af hinanden, give plads og muligheder for hinanden, hjælpe hinanden til gode oplevelser – for det er det, som vi i det lange løb vil blive mest glade for alle sammen. De troede på, at hvis vi i stedet for at bare at tro på fordommen gav børnene muligheder, gav dem mulighed for at komme og se et andet liv, nogle andre muligheder, så ville det blive anderledes. Hvis de, ligesom Natanael, fik lov til at høre fortællingerne om Jesus og derigennem erfare, at verden ikke er skabt af en ond Gud, men af en Gud, som elsker os så meget, at han er parat til at gå igennem døden for os – så ville de blive nogle andre mennesker. Hvis det de mødte, ikke var fordomme, men respekt, så ville de også behandle hinanden og andre bedre. Og at hvis vi møder hinanden med kærlighed i stedet for fordomme, så ville verden blive et bedre sted for alle.
FDF bygger på den ide, at vi ikke bare skal leve i fordommene, men at vi, hver især, kan gøre noget for at vi selv og andre kan blive bedre og lykkeligere. At vi har et ansvar for hinanden, at vi skal tage hånd om hinanden. At vi, gennem sammenhold og gode oplevelser, kan gøre en forskel, både for os selv og andre.
Når en person taler og taler, uden rigtigt at vide noget om det, han eller hun taler om, siger man med et billede, at vedkommende er fuld er varm luft – for dermed at sige, at det jo ikke er fornuftige ord, der kommer ud af munden, men kun varm luft. Og når man kommer med en fordom, så lukker man virkelig varm luft ud.
FDF er et opgør med denne bevidstløse holden sig til fordommene. Det er et opgør mod dem, som kun er fuld af varm luft. Og derfor skal vi nu her til slut fejre K13 100 års fødselsdag ved rigtigt at gøre op med den varme luft.
Jeg vil derfor bede jer om at rejse jer op. Og tage en ballon, puste den fuld af varm luft, og binde en knude på den. Jo mere varm luft, i kan få i den, jo bedre
Og når jeg så siger nu, så skal i sætte jer på den, så der lyder et ordentlig brag – så vi kan høre, at hos FDF – både for hundrede år siden og i dag – da punkterer vi fordommene. Og det skal fejres med et ordentligt knald.
Er I klar? En – to – tre – NU