Nåde være med jer, og fred, fra Gud vor fader og Herren Jesus Kristus - Amen
Jeg fik en SMS forleden med følgende gåde: Hvad er ligheden imellem Prins Christian og Rip, Rap og Rup – med svaret: De har begge en onkel Joakim!
Okay, det er ikke jordens bedste vittighed. Nu har vi i dag ikke nogen, der er klædt ud, hverken som onkel Joakim eller Anders And, Men jeg kan da se nogle klovner, prinsesser, riddere og andre her i kirken.
Det er jo sådan, at vores fastelavn med udklædning hænger lidt sammen med en gammel fest, hvor man klædte sig ud for bare for en enkelt dag at drømme, at man var en anden. At drømme sig selv et sted hen, hvor tingene var anderledes, og hvor man kunne gøre store og gode ting.
Nu vil jeg bede jer om at drømme jer lidt væk med mig. Prøv at forestille jer, at I pludselig en dag kort lukkede øjnene, og når I åbnede dem igen, så stod I midt i Andeby. Hvad ville I så gøre?
Det første problem med at være i Andeby er jo, at vi ikke ligner alle andre i Andeby. Så jeg tror at det første nok ville være at finde en udklædning, så man kom til at ligne alle de andre indbyggere i Andeby. Og selv om Anders And går rundt uden bukser på, så tror jeg ikke det er nok bare at tage dem af. Der skal nok lidt mere til. Men når vi så har fundet en god udklædning, så er det tid til at se på byen.
Jeg ville nok starte min byrundtur midt på torvet, hvor jeg ville kigge lidt på statuen af Andebys grundlægger, Cornelis Blisand. Derefter ville jeg tage op til onkel Joakims pengetank, for at se hvor stor den i virkeligheden er – og for at se, om han kun har en, eller om det har været et godt år, hvor han har bygget flere.
Fra onkel Joakims pengetank skulle turen gå til Paradisæblevej 111, hvor Anders And bor sammen med Rip, Rip og Rup. Jeg ville se hans hus, og ikke mindst hans bil, før jeg ville tage videre til Georg Gearløs, Fætter Højben, Bestemor And og hvad de nu alle sammen hedder. Når jeg havde set det hele, tror jeg, at jeg enten ville vente ved pengetanken, for at se om Bjørnebanden ikke ville forsøge at stjæle onkel Joakims penge, eller også ville gå tilbage til Anders And, for at se hvordan onkel Joakim endnu engang får ham overtalt til at gøre et eller andet farligt eller dumt.
Men jeg tror også, at når jeg havde været nogle dage i Andeby, og nogle gange havde oplevet hvordan Anders enten bliver snydt eller ødelægger det for sig selv, så ville jeg helt sikkert synes, at det ikke var morsomt længere. Jeg ville synes, at det var synd for Anders. Og tænke, at hvis jeg bare var tegner, så skulle jeg nok gøre det anderledes. Så ville jeg ændre tingene til det bedre.
Selv om jeg godt ved, det kan man ikke som tegner. For der er ganske bestemte rammer, som en tegner af Anders And er lagt ind under. Anders skal være hidsig og uheldig, onkel Joakim skal være nærig, Fætter Højben skal være heldig, Rip, Rap og Rup må gerne være lidt uartige, men det meste af tiden skal de være gammelkloge. Der er ikke så meget at gøre der. Personerne må tegneren ikke lave om på.
Og som tegner tror jeg, at jeg på et tidspunkt ville tænke – hvorfor holder de ikke op? Hvorfor laver onkel Joakim ikke en aftale med bjørnebanden, så de får en lille del af pengene, men til gengæld lader sig pensionere? Hvorfor slår Anders sig ikke sammen med sin heldige fætter Højben, i stedet for altid at skændes med ham? Jeg ved godt, at Anders og Højben konkurrerer om Andersines gunst, men helt ærlig, alle kan se, at fætter Højben er så simpel og selvoptaget, at Andersine meget hurtigt vil blive træt af ham, så i stedet for at se ham som konkurrent, burde Anders slå sig sammen med ham, og lukrere lidt på hans held.
For selv om det er tegneren, der styrer historien, så kan han jo ikke lave om på personerne. Anders og de andre er jo, som de altid har været. Det kan man ikke ændre på. På den måde er de som almindelige mennesker. Dem kan vi jo heller ikke lave om på. Det er kun en selv, der kan ændre sig selv.
Med hvis man nu, på magisk og mystisk vis, pludselig stod der, midt på torvet i Andeby, så kunne man tage hen til Anders og forsøge at forklare ham, at det ville være bedre for ham ikke at lade sig tage ved næsen af onkel Joakim. Og hans liv ville blive meget lettere, hvis han blev venner med fætter Højben i stedet for at se ham som en rival. Og hvis han behandlede Rip, Rap og Rup lidt bedre, og lyttede mere til, hvad de sagde.
På samme måde kunne man tage hen til onkel Joakim, Bjørnebanden, Hexia de Trix og alle de andre. Og så håbe på, at de ville lytte til en.
Men skal vi være helt ærlige, så er chancen nok ikke særligt stor. De ville nok lytte, og så ville de gøre som de altid havde gjort. For figurerne i Andeby er vel ikke forskellige fra alle os andre. De ville spørge: Hvorfor skal vi lytte specielt til dig? Hvorfor tror du, at du ved det hele bedre end os.
Og så kan du jo forklare, at du har læst alle Anders And bladene, og selv har tegnet dem, men det tror jeg ikke rigtigt gør den store forskel. Tværtimod så vil de sige, at du er kugleskør. Og du vil ende med at stå alene tilbage og spørge dig selv: Hvad jeg kan jeg gøre, for at Anders og alle de andre kan forstå, at hvis de ikke lytter, så bliver det aldrig bedre for dem. Så vil de blive ved med at gå ind i de samme blindgyder, og lave de samme fejl, som de altid har lavet.
Ja, du kunne jo gøre det, at du kunne gøre noget, som virkeligt fik deres øjne op – så de forstod, at det her ikke bare var gode råd, men virkeligt var noget, som kunne ændre deres liv. For eksempel ved at lave et stunt, som gik langt ud over, hvad de kunne forstå og hvad de var vant til. For eksempel at lade dig korsfæste, begrave og stå op igen tre dage efter.
Det var det, som Gud gjorde. Han klædte sig ud som menneske, og kom herned, for at fortælle os, at den verden, vi lever i, kan blive bedre, hvis vi bliver bedre til ikke bare at tænke på os selv, men også tænke på andre. Hvis vi ikke er lige så nærige og egoistiske som onkel Joakim, hvis vi ikke er lige så selvoptagede som fætter Højben, hvis vi ikke er lige så dumme som Anders And kan være det – så kan verden blive et bedre sted for alle.
Guds søn klædte sig ud – fordi Gud har en drøm. Nemlig at verden skal blive et bedre sted for alle. Vi har klædt os ud for at fejre, at der nu kun er 40 dage til den store fest, hvor Gud, ved at lade Jesus opstå fra de døde, viste os, at han har en plan, en mening og en drøm for verden. En drøm, som vi er en del af. Og det fejrer vi, ved selv at drømme gode drømme som prinsesser, riddere, og alt det andet.
Glædelig fastelavn – Amen